Fortsæt til indhold

Fine resultater af unge GF Køge-gymnaster

Arkiv
Arkiv

GYMNASTIK: I weekenden var alle Grand-Prix holdene fra Gymnastikforeningen Køge Bugt og resten af landet, samlet i Odense til 1. runde af DM.
Formålet var at inddele holdene i de divisioner, de skal konkurrere i resten af sæson 2014/2015, og så lige at få vist de flotte serier - fri serie og redskabsserie - frem og få en god feed-back fra dommerbordet.
Lørdag var det de yngste gymnaster der var på, og GF Køge Bugt havde et hold med i Mini 10-12 rækken og et i pigerrækken, som er lidt ældre. De klarede sig begge fint. Minipigerne kvalificerede sig til 2. Division, der er 3 divisioner i denne aldersgruppe, med en flot karakter, som godt kan blive til medaljer næste gang. Pigerækken var så dygtige, at de kvalificerede sig til 1. Division.
Søndag havde GF Køge Bugt 3 hold på gulvet, startende med Senior Fri (seniorhold med kun 1 serie). Her var et helt nyt seniorhold på gulvet, og fik en flot 7. plads med kun 0,4 point op til fjerdepladsen.
Derefter kom juniorrækken, hvor der også var GF Køge Bugt deltagelse. Pigerne overraskede alt og alle, og kom i mål på en flot 2. plads ud af 9 hold.
De kørte ovenikøbet en så flot tøndebåndsserie, at den var dagens bedste i juniorrækken. Det andet af foreningens nye seniorhold afsluttede dagen og kvalificerede sig til 2. Division, som det bedste hold der. Nu arbejder holdene så videre med SM, som afholdes i Greve lørdag den 7. marts.
pm