TagTomat kommer til Hvidovre
<p class="urub">Få inspiration til at lave grønne fællesskaber mellem husene</p>
Nu har du chancen for at møde TagTomat i Hvidovre, ved inspirationsforedrag og miniworkshop på Avedøre Bibliotek på tirsdag den 17. februar fra kl. 19.00 til 20.30. Arrangører er biblioteket og Foredragsrækken i Avedøre.
Ud over fortællingen om at dyrke i byen, deles der ud af fif til, hvordan du kan dyrke alt fra salat, radiser til TagTomater, chilier og agurker på sparsom plads - enten i din boligforening eller på altanen. Der vil blive vist eksempler på hvordan man transformerer store gadehjørner og fortove til frodige fortovshaver, eller hvordan beboere i Urbanplanen på Amager på et par arbejdsdage fik etableret en stor fælleshave med hjælp fra TagTomat.
<p class="mrub">Her midt i vinteren?</p>
Bibliotekar Marianna Krarup har spurgt Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat om det ikke er lige lovlig vinterligt at holde foredrag om at dyrke grønt allerede i februar, men Mads insisterede på at det overhovedet ikke er for tidligt i forhold til forspiring af plantefrø.
Henover vinteren har TagTomat samlet en masse historier og manualer i en gør-det-selv bog, hvoraf en del vil blive præsenteret til aftenens foredrag. Arbejdstitlen for bogen har været “Gør-det-Grønt og Gør-det-Sammen”.
Foredraget sluttes af med en miniworkshop, hvor det vises hvordan du med simple materialer kan komme i gang med at dyrke selv.
Adgangsbilletter á 20- incl. gebyr kan købes på billetlugen.dk eller på HvidovreBibliotekerne fra den 3. februar.