16-årig knallertkører påkørt af vandvidsbilist
Bent Larsen
En 16-årig knallertfører blev i aftes påkørt af en flugtbilist på Ringboulevarden i Randers.
Uheldet skete, da flugtbilisten krydsede græsrabatten mellem kørebanen og cykelstien og fortsatte kørslen ad cykelstien mod øst.
Her påkørte han knallertkøreren bagfra, hvorefter han fortsatte kørslen uden at standse op.
Han var kørende i en personbil med stjålne nummerplader.
Knallertkøreren slap fra sammenstødet uden alvorlige kvæstelser.