Spænding til det sidste
<p class="urub">Hvidovres 4. -klasser i floorball-dyst</p>
Efter tre timers intens spil i puljerne og et par dramatiske semifinaler, der endte med straffeslag, var der fundet fire hold til finalerne - to drengehold og to pigehold. Drengefinalen var spændende til det sidste. Holdene måtte ud i “sudden victory”, og med bare to sekunder tilbage scorede Langhøjskolen og vandt dermed titlen. I pigefinalen satte Engstrand sig hurtigt på spillet og vandt kampen 2-1.
Floorball-turneringen var arrangeret af den lokale floorball-klub Hvidovre Attack i tæt samarbejde med en lærer fra Langhøjskolen.
- Det er en fornøjelse at arrangere floorball-turneringen hvert år, og det er frivillige kræfter, der er givet godt ud. Nu håber vi at nogle af de mange glade børn har lyst til at spille floorball i vores klub fremover, udtaler Attack-formand Marie Krabbe.