Fortsæt til indhold

Stjal værdifuld frimærkesamling

Politiet efterlyser tatoveret tricktyv

Arkiv
Arkiv

Mandag formiddag klokken 10.18 blev Lokalpolitiet i Kolding tilkaldt til Gl. Ålbovej i Sønder Stenderup.
En 61-årig mand blev udsat for et tricktyveri, da en hvid rumænsk varevogn kom kørende forbi hans hus. De tre personer i varevognen tilbød manden havearbejde, men det takkede han nej til. Efterfølgende spurgte en af bilens passagerer, om han måtte låne toilettet. Det fik han lov til og forlod efter toiletbesøget adressen i den hvide varevogn. I mellemtiden var det lykkedes manden at stjæle en større frimærkesamling fra spisebordet hos den 61-årige mand.
"Derfor hører vi gerne fra borgere, der har set den hvide varevogn i området eller tricktyven, der har følgende signalement: Mand, 170-180 centimeter høj, kort brunt hår og tatoveret på håndfladen og armen. Mellem tommel - og pegefinger har han tatoveret en karakteristisk panter", fortæller vicepolitikommissær Karsten Andersen fra Kolding Lokalpoliti.