Nedskæringsstop i ældreplejen
<p class="urub">Landspolitisk har SF meldt ud, at partiet ønsker nedskæringsstop i ældreplejen - og den holdning støtter SF i Hvidovre fuldt op om</p>
Således siger Niels Ulsing (SF) til Hvidovre Avis.
Der var lagt op til at tilpasse den nuværende visitationspraksis og det nuværende serviceniveau for hjemmehjælpsmodtagere for - på den måde - at hente de 5,7 mio. Baggrunden er, at der på hverdagsrehabiliteringen i hjemmeplejen ikke er opnået de forventede besparelser.
- Mange har glæde af hverdagsrehabiliteringen, udtaler Niels Ulsing:
- Men åbenbart ikke nok til at hente besparelsen. Der er åbenbart tale om en markant fejlvurdering - og det kan jo ske.. Men at forsøge at lade det gå ud over alle andre hjemmehjælpsmodtagere i form af et ringere serviceniveau, er helt urimeligt.
Vi skal ikke spare på ældreområdet, hvilket også er det, som SF på landsplan signalerer. SF foreslår derfor, at der afsættes ekstra beløb til området svarende til den forventede vækst i antallet af ældre i perioden 2015 til 2019, hvilket svarer til omkring fire mia. Pengene fordeles til kommunerne efter antallet af ældre, men udbetales kun, hvis kommunen faktisk øger sine udgifter til ældre i forhold til 2015-budgettet, og dermed gratis kan forbedre forholdene for kommunens ældre borgere...
<p class="mrub">Hvidovre har råd</p>
- Flere og flere ældre kan klare sig længere helt uden - eller med begrænset - hjælp fra kommunen, hvilket er en glædelig udvikling. Desværre bliver det også misbrugt til at gennemføre nedskæringer, der også rammer ældre, som har brug for mere og bedre hjælp, fortsætter Ulsing:
- I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015, blev det besluttet, at der skal udarbejdes en 10 års plan med forskellige forslag til tilpasning af servicen på området ved blandt andet at inddrage nye velfærdsteknologier, og et boost af tankerne om rehabilitering og mulighederne for at have et godt og rigt ældreliv.
Det er fint nok med en analyse, som giver os brugbar viden, men den skal ikke bruges til at finde besparelser på området. I Hvidovre har vi altså råd til skabe tryghed og løbende forbedringer for de ældre...