Fortsæt til indhold

225 Hvidovrebørn går i folkeskole i en anden kommune

<p class="urub">- og 165 af eleverne på Hvidovres ni skoler bor ikke i Hvidovre..</p>

Arkiv
oas@hvidovreavis.dk

Det drejer sig om mellemkommunal opkrævning og betaling på området om frit skolevalg. Aftalen er en administrativ aftale og skal lette betalingen for de kommuner, der er med i aftalen. Det er stort set alle kommuner i Københavnsområdet, som er med i aftalen med undtagelse af Frederiksberg og København.

Antal af elever opgøres en gang om året - den 5. september. Denne opgørelse danner grundlag for opkrævning af elever, som grænsekrydser til en folkeskole ind i Hvidovre Kommune efter reglerne om frit skolevalg. Ligeledes opgøres antal af elever, der grænsekrydser ud af kommunen til skoler i andre kommune

<p class="mrub">Mellemkommunal betaling</p>

Mange af de omkringliggende kommuner har tilsluttet sig aftalen, som for skoleåret 2014/2015 afregnes med 65.000 kr. pr. elev for et helt skoleår.

I det nuværende skoleår er der 225 elever, som har benyttet det frie skolevalg ud af Hvidovre Kommune. Eleverne fordeler sig på 20 kommuner.

Men der er også trafik den anden vej. 165 elever har benyttet det frie skolevalg ind i Hvidovre Kommune. Disse 165 elever kommer fra 22 forskellige kommuner.