Kloge sorte fugle overnatter i flokke

Her om vinteren kan man sidst på eftermiddagen iagttage større eller mindre flokke af sorte fugle på himlen. Det er kragefugle, som er på vej mod en fælles overnatningsplads. Ravne, krager, råger og alliker fra et større område samles ved en skov, hvor de tilbringer natten. Og der kan være mange. Her i landet op til 50.000.
Man er ikke helt sikre på, hvorfor kragefuglene overnatter sammen. Risikoen for at blive taget af en mår eller en stor rovfugl er utvivlsomt mindre, men den vigtigste grund er sandsynligvis, at fuglene udveksler oplysninger om steder, hvor der er meget føde. De snakker måske ikke ligefrem med hinanden, men man kan tænke sig, at de fugle, som om dagen har fundet et ådsel, ankommer tidligt til overnatningspladsen og opfører sig anderledes end de andre fugle. De er mætte og har overskud til at pleje fjerene og skændes med naboerne. Disse fugle følges måske næste morgen ud til ådslet.
Og måske snakker de faktisk sammen. Kragefuglene har en stor variation af kald. Mange fuglekiggere er klar over, at når de hører et specielt kald fra en krage, er der gode muligheder for at se en rovfugl. Kaldet bruges nemlig, når en rovfugl bliver mobbet. Ravnen kan have over 80 forskellige kald. Nogle forskere mener endda, at kragefuglene kan siges at have et primitivt talesprog.
Hvis du vil se en overnatningsplads for kragefugle, kan du i skumringen tage ud til en lille skov syd for Skovager og nord for Højstrupvej i Bredballe. I sidste uge var jeg ude ved skoven, mens mørket sænkede sig over byen. Det var en oplevelse at se flere hundrede råger og alliker under stor palaver flyve til overnatning i de store bøgetræer i den østlige del af skoven.
Den største af kragefuglene er ravnen. Ravnen er helt sort og kan kendes på størrelsen, det kraftige næb og den kileformede hale.
Omkring 1960 var ravnen en sjælden fugl, som var truet af udryddelse i Danmark. Der var under 10 par tilbage. Ravnen blev allerede fredet i 1922, men man fortsatte med at lægge forgiftede æg ud til kragefugle til sidst i 60'erne. Nu er bestanden på over 1000 par.
Ravne og andre kragefugle er blandt de mest intelligente fugle. Der er således flere eksempler på, at ravne har fået fat i en mejsebold, som hænger i en lang snor under en gren. Ravnen sætter sig på grenen, med næbbet trækker de op i snoren, og med kløerne holder de fast i den snor, som de har trukket op. Til sidst kan de få fat i mejsebolden.
Hvis du en sen eftermiddag kører ud til Harresøholmvej sydvest for Giveskud og kører ind ad vejen fra vest, kan du se ravne komme flyvende ind fra alle retninger. Først slår de sig ned i hegn og på markerne, og efter solnedgang samles de i en række popler, hvor de omkring 200 ravne overnatter sammen med enkelte krager og alliker.