Fortsæt til indhold

86-årig fik stjålet sit dankort

Arkiv
Arkiv

Onsdag omkring kl. 13.45 blev en 86-årig mand udsat for noget politiet betegner som et tricktyveri.
Den 86-årige fik stjålet sit dankort, hvorpå der efterfølgende blev hævet penge. I følge politiets rapport er det uvist præcist hvor henne den 86-årige mand fik stjålet sit dankort.

Vær skeptisk


Politiet opfordrer derfor til at man er meget skeptisk op opmærksom, når man har sit dankort fremme.
- Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
• Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
• Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet.
• Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
• Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.
Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.