Vidne ledte politiet til tyv
En anmelder kom fredag formiddag hjem til sit hus på Carl Plougs Vej, hvor han overraskede to personer, der med det samme løb fra huset.
En hundepatrulje blev tilkaldt til stedet for at gå spor. Under eftersøgningen henvendte et vidne sig til patruljen. Vidnet havde set en hvid Peugeot Partner på adressen og havde nedskrevet bilens registreringsnummer.
Da patruljen tjekkede op på tippet viste det sig, at selvsamme bil havde været involveret i et indbrudsforsøg samme dag i Haderslev.
Politiet fandt frem bilens ejer lørdag klokken 16 på en adresse i Kolding. Manden erkendte at stå bag både indbruddet på Carl Plougs Vej og på adressen i Haderslev, og han blev anholdt og sigtet.
Manden førte politiet til tyvekosterne, der talte en stol.
Ifølge politikommissær Poul Steffensen er der tale om en 19-årig mand, der blev løsladt efter afhøring fredag aften klokken 23:45.
Nu bliver tyvekosterne leveret tilbage til de rette ejermænd.