Fortsæt til indhold

To unge i klammeri med ordensmagten

23-årig mand ville ikke medvirke til narkometertest

Arkiv
Arkiv

HASLEV: Torsdag eftermiddag standsede politiet en bil, som kørte på Gamle By i Haslev.
Da føreren af bilen – en 23-årig mand fra Haslev – virkede påvirket, blev han bedt om at medvirke til narkometertest, men efter tre forsøg lykkedes det ikke.
Betjentene anbragte ham herefter på patruljevognens bagsæde for at køre ham til blodprøveudtagning.
Det var den 23-årige mand ikke helt tilfreds med, og han måtte lægges i håndjern, samtidig med at en 17-årig medpassager – også fra Haslev - forsøgte at hjælpe den 23-årige med at komme fri.
Den 17-årige unge mand kaldte under forløbet betjentene for en række ord, som ikke står i retskrivningsordbogen, og de måtte begges anholdes og sigtes for henholdsvis kørsel i påvirket tilstand og hindring af offentlig myndighed i at udføre hvervet samt fornærmelig tiltale mod polititjenestemænd.
pm