Fortsæt til indhold

Dobbeltkoncert med to nye navne

Arkiv
Arkiv

To af dansk rockmusiks nyeste navne med internationalt potentiale, Blended Brew og The Boy That Got Away har tænkt sig at lave noget ravage, når de mødes på Tobakkens scene fredag aften kl. 21.00.
"Energisk guitarbaseret hardrock med elementer fra 70'ernes rockmusik og op til 90'ernes Grunge." Sådan beskriver Blended Brew sin musik og lyden på den debutålade, der udkom den 30. januar. Et album som har været undervejs et stykke tid, og som blandt andet har været forbi legendariske Abbey Road studios i London for finpudsninger.
The Boy That Got Away har bygget bandet op med nogle af de samme elementer som Blended Brew. Her er det også den klassiske rock fra 70'erne og Grunge musikken, der er væsentlige inspirationskilder. Bandets musik er blevet beskrevet, som var det Dizzy Mizz Lizzy, der støder ind i Chris Cornell. Trioens debutalbum udkom i 2014.