Himmelpind som skisportssted

Jeg har en idé, og den er lidt vild, det erkender jeg. Men idéen opstod dengang, jeg var barn, og den har derfor haft masser af tid til at udvikle sig, hvad den dog så ikke gjorde. Den har nemlig været glemt i mange år, men jeg kom til at tænke på den forleden, hvor jeg kørte forbi Himmelpind.
Jeg husker nemlig en bestemt vinterdag, hvor sneen havde lagt sig på bakkerne, og så susede jeg nedad en af dem.
På ski.
Nu er der giraffer, der er bedre skiløber end mig, men den eftermiddag for mange år siden var jeg faktisk nogenlunde duelig. Jeg har måske været ti år gammel, og skiene var små orangefarvede børneski, som man spændte på fødderne.
Det gjorde jeg så, og på bambi-ben susede jeg nedad af den ret stejle sti ved Himmelpind. Nu er navnet Himmelpind et imponerende navn, og det er stedet som sådan også. For neden ligger Trædballe og for oven Uhrhøj, og derimellem ligger bakken med det guddommelige navn, Himmelpind.
Her har der engang ligget en zoo, og her for foden lå Trædballehus, men begge dele var nu før min tid, så da jeg var barn, lignede det mest af alt et glemt eventyrland.
Her var mærkelige stenmænd og gamle pingvin-grotter. Her var reb af svinge i ud fra de stejle skrænter. Her var den gamle, slidte trappe op til den store betonsten på toppen. Her var udsigt til eng og dal og by og fjord. Her var Tarzans jungle for alle med lidt fantasi.
Og det fede er, at det er der stadig.
Så derfor tænker jeg på denne vinterdag, at det eventyr skal da udvides. Hvorfor ikke lave en skibakke fra toppen og nedad bakken. På den vestlige side af Himmelpind ville det være muligt.
På toppen skal der være et vaskeægte tyrolerhus med afterskiing, og der skal selvfølgelig også være en skilift. Den skal starte nede i dalen på den anden side af Vardevej, for der skal laves en slags tunnel over Vardevej, så bilerne kører under skiløberne.
Ok, det er ikke Norge endsige Østrig, men hvor ville det være cool at have et skisportsted, der hedder Himmelpind.
Problemerne står dog desværre i kø, allerede inden gravmaskinerne eventuel skulle gå i gang med at vælte en hulens bunke træer, for skoven er vist fredskov, så bare det i sig selv er ikke så godt for den her idé.
Naboerne vil nok heller ikke klappe i deres hænder over udsigten til skiløbere og fulde unge til afterskiing.
Men der er fordele ved idéen. Bakken er af danske forhold lang, og skisportsteder i Danmark er en mangelvare.
Ok, der er selvfølgelig udfordringen med sne, eller nærmere mangel på samme, men med snekanoner er meget nået. Danskere vil valfarte til.
Jeg ved det godt. Tanken er vild, hvad den både var for 35 år siden, og hvad den er nu, men uden idéer keder vi os ihjel. Og en ting er sikkert, det vil sætte Vejle på Danmarkskortet - måske som geniale eller som kiksede. Men tilpas skør en idé vil det da være. Prøv at tænke sig at stå på toppen af Himmelpind, kaste sig ud i en skitur og tage liften op igen.
Undervejs ville man køre over Danmarks - måske verdens - eneste tunnel, der er bygget kun til fordel for skiløbere.
Og dagen slutter i alpehytten med store fadbamser og barpersonale i tyrolertøj.
Jeg ville absolut være til stede, også selvom jeg ikke kan stå på ski. Men giv mig nogle små orange børneski på, og jeg kaster mig gerne ud fra Himmelpind.