Fortsæt til indhold

Personale-direktør stopper

Arkiv
Arkiv

Per Krog har været ansat i Hvidovre Kommune siden 1989 - og kom dengang fra en stilling som konsulent i KL, hvor han bl.a. forhandlede løn- og personaleforhold med medarbejdergrupper i Hvidovre Kommune. I 1989 blev han så ansat som kontorchef for løn- og personaleafdelingen. I løbet af sine 26 år i Hvidovre Kommune har Per Krog primært arbejdet med personale, løn og HR. Han har dog undervejs haft et par afstikkere og bl.a. været konstitueret skole- og kulturdirektør i 2002 og konstitueret direktør for borgmesterkontoret/vicekommunaldirektør i 2006, ligesom han i 2007/2008 var administrerende direktør i forbindelse med Hvidovre Forsynings overgang til aktieselskab. Per Krog fylder 63 år senere på året - og han glæder sig til at få mere tid til både de nærmeste og sine talrige hobbyer bl.a. vandreture, god mad og opera. Per Krog stopper med udgangen af marts måned.