Fortsæt til indhold

Nu kan du købe gardiner hos Jakobs Boligcenter i Rødekro

Arkiv
Arkiv

Jørn Tygesen fra Syddansk Gardinservice kan nu tilbyde kunder en helt ny service til boligindretningen, og det sker i samarbejde med Jakobs Boligcenter.
"Vi går op i boligindretning og søger den perfekte løsning, så vi er det rette sted at starte for at komme videre med boligindretningen," udtaler Torben og Jørn.
Kunderne vil fra lørdag den 28 marts kunne komme ind i butikken og se en inspirerende gardin- og solafskærmningsshop, hvor kunderne kan se alle nyheder indenfor gardiner, insektnet, markiser og solafskærmning.
Jørn Tygesen fra Syddansk Gardinservice vil være i butikken både på lørdag og søndag til at hjælpe med rådgivning og vise gardiner. Der er mange nyheder vedrørende gardiner, blandt andet børnesikkerhedsregulativ EN 13120, som beskriver hvordan man sikre sig bedst muligt mod hængningsulykker i hjemmet.
Der er som følge heraf kommet mange nye produkter, som betjenes uden bruge af snore og kæder, blandt andet en helt ny batterimotor med fjernbetjening, som også vil være udstillet.
"Shop in Shop løsning og dygtigt personale går hånd i hånd, for det er vigtigt, at vi ved, hvad vi taler om, så derfor skal en del af vores personale også på kursus, så vi fremover kan supplere Jørn, når han er ude på opmålingsopgaver," fortæller Torben.
"Disse opmålingsopgaver klarer jeg nu selv, og kan rådgive kunderne i deres eget hjem. Dette er en god service og giver tryghed for, at alt er aftalt, så der ikke er nogle løse gardinender," fortæller Jørn.
Jørn vil fremadrettet kunne træffes i butikken alle torsdage eftermiddage samt hver den første lørdag i måneden.
"Jeg vil naturligvis også kunne træffes i butikkens åbningstider efter aftale," udtaler Jørn.