Skolevalg 2015 på Holmegårdsskolen
“Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet”
“Lovliggørelse af aktiv dødshjælp”
“Bedre og billigere offentlig transport”
Der var hele paneldebatten igennem en aktiv og intellektuel stemning, hvor politikerne på inspirerende vis angreb temaerne ud fra bedste politiske ideologier og personlig politisk holdning.
Efter paneldebatten blev der udtrykt stor tilfredshed med arrangementet fra både politikerne og ikke mindst eleverne. Mange udtrykte et øget politisk indblik og nogle havde endda fået et anderledes syn på egen politisk holdning.
Som afslutning på hele forløbet omkring “Skolevalg 2015”, skulle samtlige elever landet over til stemmeurnerne torsdag 29. januar og Holmegårdsskolen var selvfølgelig ingen undtagelse. Som i den “voksne” verden havde eleverne fået udleveret valgkort, som blev vekslet til en stemmeseddel af en tilsynsførende på selve valgstedet. Herefter gik turen i stemmeboksen hvor “krydset” skulle sættes, inden stemmesedlen blev lagt forsvarligt i stemmeurnen.
Det endelig resultat på Holmegårdsskolen viste stemmelighed mellem Konservative og Enhedslisten, skarpt efterfulgt af Socialdemokratiet. Alt i alt et fantastisk sjovt og ikke mindst lærerigt forløb for Holmegårdsskolens elever - fremtidens vælgere!