JKE Design inviterer til køkkenweekend
Få styr på de seneste køkkentrends hos JKE Design, der holder længe åbent både lørdag og søndag i denne weekend.
KØKKEN: I weekenden den 7. og 8. februar er der ekstra god tid til at snakke godt køkkenliv, når JKE Design holder Køkkenweekend og har ekstra længe åbent i forretningen i Den Hvide By i Køge.
Kontraster er en ny stærk køkkentrend, der får de enkelte materialer til at træde endnu finere frem - kontraster mellem blødt træ og hårde materialer som beton, støbejern og skifer. Kontraster mellem knivskarpt design og en gammel revnet planke. Flere farver og materialer i samme køkken.
Sort mixet med naturtræ. Moderne mixet med nostalgi. Tykke bordplader og tynde hylder. Og en enkelt mat låge blandet ind i rækken af højglanslåger.
JKE Design har netop lanceret modellen Pisa White, der er et nyt prisstærkt design med en stærk overflade, der føles behagelig blød under fingerspidserne. De helt rene linjer uden greb giver et stilrent og let udtryk i køkkenet.
Skuffer og låger åbnes nemt med et lille puf, og du kan vælge mellem flere grebsfri løsninger: Click-up er en enkel mekanisk løsning, der skubber lågen op, mens Tip-On og Servo-Drive bruger fjeder eller el til at give dig en let og glidende åbning af skufferne med bare et puf.
På højskabene er grebet indbygget på bagsiden af lågen, så det er skjult, og du helt undgår forstyrrende greb i køkkenet.
Det hvide køkken er gennemført med hvid bordplade i Fenix Solid Core med underlimet hvid vask, pop-up stikkontakt, så du kun behøver se på teknikken, når du skal bruge den, og Quooker til den hurtige kop kaffe.
Med en Quooker bliver instant pulverkaffe virkelig instant, fordi du ikke skal vente på, at vandet koger. Du kan også hælde kogende vand direkte i stempelkanden eller i en tragt med filter, så den gammeldags kaffemaskine ikke længere behøver at fylde på køkkenbordet.
Hvid er en smuk base i køkkenet, og det hvide grebsfrie køkken kan styles i forskellige retninger med få ting, så det bliver personligt og individuelt. Hvis du gerne vil bløde det hvide og stilrene lidt op, men samtidig bevare den nordiske stil, er det smukt at sætte det hvide sammen med midnatsblå og mat messing, sorte detaljer, der giver køkkenet kant, og enkelt design i keramik og træ.
mr