Pengeautomat i Als sprængt i luften
Bent Larsen
Pengeautomaten ved Jutlander Bank i Als ved Hadsund blev i nat sprængt. Det skriver EB.dk
Alarmen indløb klokken tre, og en politipatrulje, der kort efter var på stedet kunne konstatere, at der var sket omfattende skader på bygningen.
Vidner har set flere gerningsmænd køre væk fra stedet i en mindre sort bil af ukendt mærke.
Politiet arbejder stadig på stedet, og området omkring banken er afspærret, oplyser Nordjyllands Politi, der gerne vil høre fra eventuelle vidner på telefon 114.