16-årig dreng fra Marokko anholdt på Kolding Banegård
Af Anne Andersen
Klokken 06.30 fredag morgen blev en 16-årig dreng tilbageholdt af togpersonalet på Kolding Banegård.
"En patrulje kommer frem til stedet og anholder drengen, der er fra Marokko. Umiddelbart søger han ikke asyl i Danmark, men han var træt af at være i Marokko og er derfor rejst op igennem Europa. Han har blandt andet været anholdt i Tyskland og er stukket af fra en institution", fortæller Poul Steffensen fra Lokalpolitiet i Kolding.
Drengen fremstilles fredag i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for ulovligt ophold.