Fortsæt til indhold

Fornøjelig årsmødestart hos Ældre Sagen

<p class="urub">Men nok også dystre toner om lokalesituationen ved årsmødet i Medborgersalen på tirsdag 3. marts</p>

Arkiv
nem@hvidovreavis.dk

<p class="mrub">Knap så festligt</p>

Når årsmøde-dagsordenen efterfølgende rulles ud med bl.a. formand Thomas Thomsens forelæggelse af bestyrelsens beretning, må man nok forvente en nedtoning af det fornøjelige, i hvert fald omkring den nu mangeårige indsats for at skaffe Ældre Sagen tilstrækkelige lokalfaciliteter til administrationsarbejdet, ikke mindst på omsorgsområdet. På positivsiden vil Thomas Thomsen kunne glæde sig over et godt samarbejde med landsforeningen Ældre Sagen, højt aktivitetsniveau lokalt og fortsat medlemsfremgang i Hvidovre, hvor man måske snart kan se frem til at indtegne medlem nr. 6.000.

<p class="mrub">Konsolidering, men...</p>

Også økonomisk kan Ældre Sagen i Hvidovre se tilbage på et godt år med konsolidering af egenkapitalen, men det kan vise sig, at pengene hurtigt svinder ind, hvis kommunens negative indstilling tvinger Ældre Sagen til selv at leje og indrette lokaler. Formanden for Ældre Sagens Ældre Politiske Udvalg, Leif Andersen, vil også aflægge beretning, og mon ikke der i den forbindelse vil falde nogle bemærkninger omkring kommunens sparebestræbelser på bl.a. hjemmehjælpsområdet. På årsmødet er der også valg til lokalbestyrelsen i Hvidovre. På valg er efter en toårig valgperiode er Thomas Thomsen, Leif Andersen, og Eric Andersen, samt de to suppleanter (på valg hvert år) Flemming Skouboe og Margit Hansen. Husk medlemsbevis til årsmødet, hvor medlemmerne undervejs får serveret sandwich og en øl eller vand. Og måske kan være heldige at gå hjem med en lille lodtrækningspræmie på den udleverede indgangsbillet.