Debatmøde om samfund, pligter og hvor Danmark er på vej hen

De to kandidater har turneret på de storkøbenhavnske VUC’er og onsdagens møde i Hvidovre havde således intet at gøre med den terrorhandling, der netop havde udspillet sig i København.

- Det er ekstraordinært at være ude at debattere nu, så det ville være mærkeligt at forbigå det emne, sagde Mads Holger efter han havde præsenteret sig som den nye konservative folketingskandidat i kredsen, der er gået ind i politik for andre ting end for at give et bud på, hvordan Danmark skal styres økonomisk.

- Der er ikke noget galt med økonomi, men der er også andet som fællesskab og de bløde værdier, sagde Mads Holger og understregede, at det for ham især er vigtigt, at fællesskabet i Danmark genskabes.

- Vi går ind for ytringsfrihed, ja ja, men vi kan ikke blive enige om, hvad vi er fælles om. Det er for eksempel vigtigt, at vi insisterer på at unge uddannes bedre og at alle har lige muligheder. Vi kan ikke lovgive mod idioter, men alle har krav på at få en mulighed, og jeg mener, at Folkeskolen er den største kulturbærende institution i Danmark, sagde Mads Holger til de mange fremmødte elever og lærere fra VUC i Hvidovre.

Heller ikke Morten Bødskov kunne undlade at sige noget om terorr som en ny realitet i Danmark.

- Det er meget vigtigt, at vi både som mennesker og politikere stiller os selv spørgsmålet, hvad er der sket. Hvad er årsagen til det, der er sket. Vi kan ikke give garantier, men vi er nødt til at tage diskussionen om, hvad der kan gøres, sagde han.

Også Bødskov betegnede samfundets bærende institutioner som afgørende for det enkelte menneskes muligheder og udviklingen af samfundet.

- Jeg har en stærk tro på samfundets bærende institutioner. De er med til at sikre, at vi har lige muligheder. Samfundet er bygget på rettigheder og pligter. Det er et grundlæggende princip, men der er desværre nogen, for hvem det er meget svært at fatte. Så vi må tage en diskussion om, hvordan vi får forstærket vores fællesskab. For vi kan ikke fastholde at være et af verdens mest veludviklede velfærdssamfund, hvis der er for mange, der vælger det fra, forklarede Morten Bødskov.

Morten Bødskov understregede, at det for ham er ligegyldigt hvad danskerne tror på eller spiser til aftensmad, men at han mener, at deres religion altid først og fremmest skal være en privat sag.

- Vi har bygget Danmarks institutioner, der skaber vores samfund, og jeg kan lide vores velfærdssamfund. Ikke en krone betaler I for at studere. Det er jeg glad for, for vi er alle sammen lige. Og religion skal ikke diktere rammerne for vores samfund. Vi skal holde fast i de bærende værdier, som er vores samfund, sagde Morten Bødskov.

Det fik Mads Holger til at understrege, at Danmark i følge grundloven er et kristen land og spørge, om Morten Bødskov mon ønskede en ændring af grundloven.

- Der er en tendens til, at det bliver en kamp mellem religioner og civilisationer. Dem der fastholder de skillelinjer, er dem vi skal gå op imod. Det skal ikke influere på vores samfund, svarede Bødskov uddybende.

En elev spurgte de to debattører, hvordan religion kunne være en privat sag, når der f.eks. udgives bøger om Muhammeds sexliv, og hvorfor der ikke kan lovgives imod den slags ting, der skaber konflikter.

- Jeg bliver også sur, hvis der er nogen der krænker min religion, men det skal der ikke lovgives om. Du er i din gode ret til at være vred, al den stund du holder dig inden for lovens rammer, svarede Mads Holger...

fortsættes...