Seperatkloakering af Ålum færdig et halvt år før tid
Bent Larsen
Separatkloakering af landsbyen Ålum vest for Randers er forløbet hurtigere end forventet. Hele seks måneder før den planlagte afslutning er Ålum separatkloakeret.
Separeringen af Ålum. der begyndte i september 2013 fik sin afslutning her i januar. Årsagen til, at det er gået hurtigere end planlagt er den milde vinder, der har betydet at arbejdet kunne fortsættes uden ophold.
"Samtidigt har vores entreprenør, det lokale entreprenørfirma William Laursen fra Langå, været gode til at indsætte ekstra mandskab på de tidspunkter, hvor det har været muligt at øge fremdriften på arbejdet,” fortæller en tilfreds projektleder, Ole Søby, fra Randers Spildevand A/S.