Algade er altså en gågade
- Cyklisterne er velkomne i Algade, men de skal vise hensyn til fodgængerne, siger formanden for Plan- og Teknikudvalget Torben Jørgensen. - Algade er en gågade, hvor cykling er tilladt. Det vil sige at der ikke er en egentlig cykelbane midt i gaden, som nogle måske tror, de har ret til at race på. - Måske skal vi skilte det bedre end i dag, så der ikke opstår uoverensstemmelser mellem cyklister og fodgængere. - Vi vil da godt høre fra folk, der har ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre, for det skal være en gade, hvor der er plads til begge parter, siger Torben Jørgensen. Spørgsmålet om cykler i Algade, har været rejst i flere læserbreve i Roskilde Avis, hvor cyklisterne har undret sig over forholdene i gaden, mens andre ønsker en sivegade, hvor bilerne kan trille langsomt igennem. ja-