Alarm virkede
Arkiv
En husejer på Strandvejen i Veddelev kan takke sin nabo og sin alarm for at han slap billigt fra et indbrud. Ejeren havde kontaktet naboen, efter han havde fået en besked fra alarmen lige før klokken 20. Naboen nåede at se en mand løbe hen til en personbil, der kørte fra stedet med slukkede lygter. Det lykkedes ikke for de tilkaldte politipatruljer at finde bilen. I huset var der brudt et vindue op, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget fra huset.