Fortsæt til indhold

Sekretariat skal gøre det nemmere at blive frivillig

Arkiv
Bent Larsen

Det skal blive endnu nemmere at tilbyde sin hjælp som frivillig i Favrskov Kommune. Det skal det nyetablerede frivilligsekretariat 'Bindeleddet' hjælpe til med.

I starten af januar flyttede det nye frivilligsekretariat ind i Stationen i Hinnerup, hvor de nu har kontor og skal drive sekretariatet fra. Sekretariatet består af tre engagerede frivillige, som er aktive i sekretariatet i deres fritid.
Sekretariatets opgave er at gøre det lettere for borgerne at engagere sig i frivillige aktiviteter, der kan bidrage til at gøre hverdagen endnu bedre for deres medborgere. Sekretariatet kommer primært til at fungere som bindeled mellem frivillige og foreninger - deraf navnet ’Bindeleddet’.