Kampagner virker
Hos Jacobilægerne er der øget pres på, når der køres tv-kampagner om folks sundhed
Tv-kampagner virker altid. Det kan lægerne i lægehuset hos Jacobilægerne nikke genkendende til.
“Det er svært at generalisere. Men der er altid nogen der reagerer med angst, når der er kampagner på tv,” fortæller læge Kenneth Damgaard fra Jacobilægerne i Varde.
“Der dog også dem, der kommer for sent,” tilføjer lægen, som godt kan mærke ekstra travlhed, når der er tv-kampagner.
“Det er en af de priser, lægerne må tage med. Men hellere komme tidsnok end komme for sent,” tilføjer han.
Mænd kommer for sent
En af de grupper lægerne gerne vil have fat i noget før, er mænd
“Mænd er nok dem som går med tingene i længst tid. Måske de ser sig selv som usårlige eller at det er et tegn på svaghed, men det skal man ikke gøre. Kom når der er symptomer på noget unormalt,” siger Kenneth Damgaard.
Jacobilægerne beskæftiger fem læger, to uddannelseslæger, fem sygeplejersker, to bioanalytikere samt tre sekretærer.