Fortsæt til indhold

Reality-tjek af sjoveste skuffe

Omar Marzouk, Sebastian Dorset og Michael Schøt indtager Musikhuset

Arkiv
Arkiv

Comedy ZOO On Tour og Musikhuset Esbjerg byder onsdag den 18. februar kl. 20.00 på tre af tidens skarpeste samfundssatirikere. Omar Marzouk, Michael Schøt og Sebastian Dorset leverer hver en gedigen omgang reality-tjek af sjoveste skuffe og får os til at grine af både verden og os selv. Det er kort og godt begavet humor med lattergaranti.

Michael Schøt har med adskillige one man shows og ikke mindst Schøtministeriet opnået status som en af landets mest populære samfundskritiske komikere. Her på touren gearer han op til valget og konverterer aktuel dansk politik til forrygende morsomt stand-up-materiale, som man kan forholde sig til.

Sebastian Dorset er tourens ældste medlem, men prøver at camouflere det faktum ved at tale om dem, der er endnu ældre.
Hans version af god og gedigen stand-up uden fiksfakserier handler nemlig i 2015 om de ægte gamle og deres sære vaner. Desuden forsøger han at forklare, hvor komplicerede de sociale medier er for en mand i hans høje alder, og lover ikke at være ung med de unge og hashtagge nogen som helst.

Omar Marzouk har sine meningers mod og har i en lang årrække været en af landets mest fremtrædende og respekterede samfundssatirikere.
Her kommer vi til at opleve de første spadestik til Omars kommende one man show “Krig, terror og andre sjove ting.

"Glæd dig til en opkvikkende aften i selskab med tre af landets sjoveste samfundssatirikere, der leverer varen og helt sikkert gi"r dig noget med hjem at tænke over," lover Musikhuset Esbjerg i en pressemeddelelse.