Fortsæt til indhold

Randers er blevet et fredeligere sted at bo

Arkiv
Bent Larsen

I de seneste år er kriminaliteten i Randers faldet markant, og den positive udvikling fortsætter. Randers Kommune er således mindre belastet af kriminalitet end gennemsnittet for Østjylland, viser nye tal fra Østjyllands Politi.
Bortset fra økonomisk kriminalitet og sædelighedsforbrydelser, er der sket et fald i antallet af anmeldelser inden for alle øvrige områder af straffeloven. Der er især sket et fald i antallet af tyverier og indbrud. Men også den personfarlige kriminalitet som vold, drab og røverier er faldet.
Samlet set er antallet af anmeldelser faldet med 12 procent over de seneste tre år.