Todd har et luksusproblem
Bent Larsen
Med fredagens 3-0-sejr ude over FC Nordsjælland har Randers FC scoret 20 gange i Alka Superliga i denne sæson. 16 af målene er sat ind af holdets fire angribere.
Djiby Fall, Mikael Ishak og Viktor Lundberg har hver scoret fem gange, mens Nicolai Brock-Madsen har nettet en enkelt gang.
Sidstnævnte var plaget af skader i efteråret, men tager nu kampen op med de øvrige angribere, og han scorede til 1-0 mod FCN.
I næste kamp er Ishak, der var i karantæne mod FCN fredag aften, tilbage. Det samme er Lundberg, så til den tid har Todd et luksusproblem.
- Jeg stiller med to skarpe angribere på banen og har yderligere to skarpe angribere på bænken. Det er da ikke den dårligste situation, siger Todd til Ritzau.