Fortsæt til indhold

Blodig indbrudstyv fængslet

Arkiv
Dan Jensen

En 45-årig mand blev i går varetægtsfængslet ved retten i Randers sigtet for forsøg på indbrud.
Manden blev anholdt mandag aften, efter at han havde knust en rude til en villa på Solsikkevej i Randers.
To vidner hørte støjen, da ruden blev knust, og de råbte manden an, hvilket fik ham til at forlade stedet.
Imidlertid havde han skåret sig på ruden, så vidnerne kunne blot følge blodsporet, og kort efter kunne de tilbageholde manden til politiet nåede frem.
Han er nu fængslet til den 5. marts.