Energitjek giver gode resultater
Bent Larsen
Området omkring landsbyerne Hem, Sem og Skrødstrup syd for Mariager og Assens blev i efteråret 2013 udvalgt som forsøgsområde, da Mariagerfjord Kommune gennem et Smart City projekt fik midler til at gennemføre et forsøgsprojekt om energioptimering af boliger.
Energikonsulenter fra Husets Energi fik opgaven med at gennemføre energitjek i forsøgsområdet. Indtil videre er det blevet til 32 besøg med efterfølgende telefonisk opfølgning til 22 boligejere.
Cirka en tredjedel har allerede handlet på energitjekkene, der er udført henover vinteren og HusetsEnergi laver fortsat omkring 30 gratis energitjek i området i de kommende måneder.