Fortsæt til indhold

Tobakken begynder 2015 med en dobbeltkoncert

Arkiv
Arkiv

Endelig er Tobakken klar til at lægge fra land i 2015, og man begynder forårsprogrammet med intet mindre end endobelletkoncert.
De første levende billeder på Tobakkens scene i 2015 kommer den den 4. februar kl. 20.00, og der er tale om danske Basco og amerikanske Judah & The Lion. Det bliver med andre ord en dobbelt koncert med et af Danmarks mest omtalte folkbands og et up and coming Americana band fra Nashville, og de bands vil med garanti tage publikum med på en varm og varieret musikalsk roadtrip, hvor man kommer rundt om og dybt ned i rootsmusikken som den lyder i dag i både Norden og på de amerikanske breddegrader.
Det ustyrlige skandinaviske folk & roots band Basco er hurtigt blevet et uundgåeligt fænomen på den europæisk folkemusikscene. Hvad enten de optræder som kvartet eller med DR Big Bandet har Basco's smittende energi, virtuositet og opfindsomhed vundet hjerterne hos publikum rundt om i Europa.
Med bands som Mumford & Sons og Old Crow Medicine Shows kæmpe succes over det meste af verden, har American roots music, eller Americana som den bliver kaldt i dag, fået et boost af dimensioner. Det er først og fremmest i USA at genren eksploderer i disse år, og et hav og nye unge bands med meget på hjerte og musikalsk ekvilibrisme tordner frem på hitlister og koncertscenerne. Et af disse er Judah & The Lion, Tre unge knægte fra Nashville, der til denne turné har inviteret yderligere tre kammerater med, så det altså bliver et seks mands band det esbjergensiske publikum skal stifte bekendtskab med for første gang.