Fortsæt til indhold

Vinderen er fra Fredericia

Arkiv
Jeppe Rafn

Philip Ørting Russel Thornhill fra Fredericia blev den store helt i lørdagens Melodi Grand Prix.
Han er forsanger i gruppen Anti Social Media, der vandt i Gigantium i Aalborg med sangen 'The Way You Are' og derfor skal kæmpe for Danmark i det internationale Grand Prix i Østrig.
19-årige Philip har været med i flere musicals i Middelfart Ungdomsskole og har en af hovedrollerne i den kommende opsætning af 'Blues Brothers'. Det skriver Middelfart Kommune på sin hjemmeside.
Philip blev udvalgt til at synge 'The Way You Are' af producerne Chief1 og Remee, der har skrevet sangen. Resten af bandet er ligeledes sat sammen til lejligheden, så deres sang til Melodi Grand Prix var samtidig gruppens debutkoncert.