Fortsæt til indhold

59-årig forsøgt røvet på åben gade

Arkiv
Bent Larsen

To røvere havde ikke heldet med sig, da de i går eftermiddag forsøgte at røve en 59-årig mand på åben gade på Kattegatvej i Grenaa.
Her blev den 59-årige passet op af to mænd, der var kørende i hver sin bil. De forlangte at få udleveret penge og mobiltelefon, og gennemsøgte offerets jakke, men forgæves. Den 59-årige var ikke i besiddelse af penge, og han havde kun en mobiltelefon af ældre dato.
Derfor kørte de fra stedet uden at få noget udbytte.
De beskriver begge som arabiske af udseende, og de talte dansk.
Den ene var kørende i en hvid stationcar, muligvis en Volvo, og han beskrives som cirka 170 centimeter høj med et smalt lodret skæg på hagen og sort krøllet hår. Han var iført en lyseblå hættetrøje med skrift på brystet og blå jeans.
Den anden var kørende i en rød eller brun bil, og han var lige som den anden 170 centimeter høj og cirka 25 år gammel.