Fortsæt til indhold

Kolding = en god handel

Arkiv
Arkiv

Merete Due Paarup, medlem af Kolding Byråd (V)
Uhrevej 11
6064 Jordrup

Er indkøbsposen ½ fuld eller ½ tom? Kolding er flot placeret i en ny detailhandelsanalyse. En flot vestdansk 3. plads lige efter Århus og Odense og godt foran Vejle. Og der er meget at glæde sig over – og særlig for midtbyen.
Kolding City klarer sig flot i forhold til andre byer. Ja, der har været fald i både antal butikker, omsætning og indtjening. Men analysen viser vækst i “andre kundeorienterede virksomheder” det vil sige alt fra beauty, sundhed og wellness mm og her har vi hele 180 af slagsen - og deres omsætning regnes ikke med, da det ikke er varekøb. Og det er flot at vi kun har 4 tomme lokaler i city.
1/3 vælger Kolding Midtby pga flot, dejlig bymiljø og oplevelser. 1/3 vælger til pga tæt på bolig – og vi er jo netop på vej med endnu flere nye boliger i centrum.
Analysen giver også pejlinger på fremtidens potentialer og indsatsområder, så vi målrettet kan planlægge fremtidens detailhandel - og allerede nu er der masser af projekter på vej fra Lagkage hus og Outlet.
Vi står stærkt og har potentiale til mere. En kommende fælles workshop med handelsrådet, de handlende og politikerne skal netop sætte spot på hvad vi kan styrke sammen.
Et stærkt handelsliv skaber vækst, tiltrækning og liv i gaderne. Vi er alle sammen med til at skabe virkeligheden via en fortælling om at der sker meget i city og ikke mindst ved at handle – dét er handling, der skaber handel!