Foredrag om David Bowie på biblioteket
Journalist Jan Poulsen holder foredrag om David Bowie på Kolding Bibliotek
Forfatteren og journalisten Jan Poulsen har mødt David Bowie flere gange og kommer til biblioteket i Kolding onsdag den 25. februar 2015 klokken 17-21, hvor han vil fortælle om tusindkunstnerens liv og karriere og om, hvordan Bowie også har påvirket dansk kultur.
En stor personlighed
David Bowie satte dagsordenen i alverdens medier, da han vendte tilbage i 2013 efter ti års pause.
Han har betaget mange mennesker og er en stor personlighed i nyere tids kultur. Han har udgivet plader i seks årtier, men har som regel bevæget sig i sin egen tid uden for tiden. Ofte kopieret, men sjældent overgået.
Jan Poulsen har udgivet en række bøger, senest ”David Bowie. Station til station mod den næste dag” i maj 2013.
Billetterne koster 125 kroner og er inklusiv en sandwich fra Café Berg.