En frossen verden
Fernisering af Floating World i Milen ved Darup
Anette Gundlach
Der var ikke meget, der flød, da forfrosne nysgerrige var med til ferniserengen af Floating World, der ligger i Roskildes nye rekreative område, Milen, i en grusgrav i Darup . I det nye landskab kommer man i fremtiden til at opleve natur og kunst bugte sig mellem hinanden. Floating World er som det første kunstværk i Milen, startskuddet på de næste 25 år, hvor området skal udvikles med kunst, nye bevægelsesaktiviteter og en markant bearbejdning af landskabet samtidig med, at grusgravningen fortsætter. Det er billedhuggeren Morten Stræde, der har udført det første kunstværk, der bugter sig i beton langs søen.