Fortsæt til indhold

Køge Gymnasium til DM i volleyball for piger

Arkiv
Arkiv

VOLLEYBALL: På Køge Gymnasiums hjemmebane i den nye Multihal sikrede gymnasiets piger sig fredag adgang til DM slutrunden i volleyball.
Slutrunden afvikles på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars tirsdag den 24 og onsdag den 25 februar med deltagelse af otte hold.
Køges piger vandt ubesværet over Gl. Hellerup Gymnasium med 25-17 og 25-15, hvorefter pigerne besejrede Birkerød Gymnasium med 25-16 og 25-14.
Dermed havde Køge sikret sig adgang til DM, da to af de fire deltagere kommer med til DM.
I den sidste kamp blev det en gentagelse af DM finalen 2014, da Falkonergaarden fra Frederiksberg vandt over Køge med 25-16 og 25-22.
Nu er det op til Køges piger at få trænet lidt mere og tage til Himmerland for at vinde DM i uge 9.
pm