Frivillig nedrykning til 1. division
Ny måltyv skal redde FCR i foråret - træningskamp endte med to nuller
Superliga-spilleren Jesper Bech fra Silkeborg, har valgt det nedrykningstruede hold fra til fordel for det ligeledes nedrykningstruede 1. divisionshold FC Roskilde.
Her bliver det hans opgave at være med til at hive FC Roskilde opad i divisionen.
- Jesper Bech er en spiller med en stor erfaring, og det har vi brug for i kampen om overlevelse, siger cheftræner Anders Theil.
- Han har et godt blik for spillet og nogle gode berøringer, vendinger og er pasningssikker.
- Der er ingen tvivl om, at vi har fået en spiller, som vil forstærke os.
En af årsagerne til at Jesper Bech har valgt FC Roskilde er, at han er flyttet til København, og derfor havde brug for en klub, der ikke lå for langt væk fra boligen.
- Når jeg har valgt at træde et skridt ned i rækkerne, så skyldes det, at jeg med mine 32 år også er nødt til at tænke på livet efter fodbolden, så træning og kamp skal kombineres med et almindeligt job, siger Jesper Bech.
Angriberen har spillet for Silkeborg, Esbjerg, Malmö FF, FC København og på Ligalandsholdet. FC Roskilde opgiver ikke, hvad det har kostet at få Jesper Bech på holdet, men i følge pålidelige kilder er han den dyreste spiller, som holdet har investeret i.
Kort og 0-0
Den nye spiller var dog ikke med, da FC Roskilde havde en træningskamp mod Hvidovre i weekenden.
- Det var en lidt rodet kamp, og den endte da også 0-0, men vi fik da prøvet lidt forskelligt af, siger Anders Theil.
Kampen førte også til at dommeren uddelte flere advarsler. En til gæsterne og fem til FCR. Da Simon Richter fik to i løbet af kampen, måtte han ud mede et rødt kort i det 88. minut.
ja-