Fortsæt til indhold

Tolv kvinder i centrum

Arkiv
Arkiv

Den 8. marts er kvindernes kampdag, og 2015 er 100 året for indførelse af stemmeret for kvinder i Danmark. dette fejres i Kunstpunkt i Augustenborg, hvor udstillingen 'Kvinde i centrum' har fokus på kvinder, kunstværker af og om kvinder, og kvinder i alle afskygninger både påklædte og afklædte.
Tolv kvindelige kunstnere har sat hinanden stævne fordelt på de ti malere Marianne Kjær Nissen, Karen Jørgensen, Anne Grethe Nielsen, Joan Riis, Marie Voss, Annette Møller, Marina Christensen, Rie Burkal, Susanne Kronborg og Helen Dalvig samt keramikeren Jytte Larsen og skulptør Laila Olsen. Geografisk kommer kvinderne fra Gråsten, Vester Sottrup, Høruphav og Sønderborg.
I børnegalleriet udstiller Flora Anne Kræmer Jørgensen fotos af pigeansigter.
Sidst men ikke mindst så vil tidligere folketingsmedlem Helga Moos komme på kampdagen den 8. marts kl. 14 og holde et foredrag.
Udstillingen varer fra fredag den 27. februar til og med torsdag den 12. marts, hver dag kl. 13-17.
Ferniseringen finder sted lørdag den 28. februar kl. 14. Alle er velkomne - også mændene. Der er gratis adgang også til foredraget.