Hvad skal du lave i ferien?
Arkiv
Nu er det muligt at få et samlet overblik over, hvad der foregår for børn i de forskellige kultur- og fritidsinstitutioner i Aabenraa Kommune i uge 7, skolernes vinterferie.
Kultur, Plan & Fritidsafdelingen har nemlig for første gang udarbejdet en folder med en oversigt over de aktiviteter for børn og unge, der finder sted i den uge. Folderen ligger på kommunens hjemmeside og på skolernes forældreintra, og derudover er den sendt til biblioteker, turistbureauer, borgerservice samt kultur- og borgerhuse.
Vinterferie-folderen er inspireret af et lignende tiltag for efterårsferien i 2014.
Folderen ligger på aabenraa.dk.