Vinder-duo i disco
Arkiv
Caroline Amalie Correll Bjørke fra Jyllinge og Amalie Kirstine Eis Bang fra Svorgerslev vandt Junior Star i Disco-duo under den store Vejle Vinter Cup 2015, med deltagere fra Danmark og Sverige. De to dansere begyndte som duopartnere i august og har med intensiv træning opnået mange resultater. Pigerne træner til dagligt hos Reinhardt Dans i Roskilde. Begge piger går i Team Danmarks Talentklasse på Himmelev skole, hvor der to gange om ugen står styrketræning på skoleskemaet. Efter skole træner de målrettet fire dage om ugen op til tre timer per dag. Næste turnering er Sjællandsmesterskaberne 1. marts.