Sport i politik
SPORT OG POLITIK MÅ IKKE BLANDES SAMMEN, hed det altid, da jeg for efterhånden mange år siden gik til fodbold, gymnastik eller volleyball. Det hoppede vi så på, fordi der kunne henvises til de meget dårlige eksempler med Hitlers nazistiske OL i 1936 i Berlin, det fascistiske Franco-diktaturs udnyttelse af Real Madrids fodboldstjerner eller Østtysklands dopede medalje-maskiner.
Men i virkeligheden er det jo noget værre sludder. Det kunne man se et nyt og godt bevis på ved årets flotte sportsfest fredag aften i Roskilde-hallerne, hvor kommunens mange vindere fra 2014 indenfor alle sportsgrene blev hyldet.
SPORTEN KAN IKKE KØRE uden økonomisk støtte fra vore lokale folkevalgte i byrådet, der styrer kommunens penge, men også bakker op på andre måder. Til gengæld kunne kommunen slet ikke undvære den store sociale og sundhedsmæssige indsats, som de mange sportsklubber og deres ledere udfører.
Når børn og unge bruger tiden på idræt, hjælper det også på deres evne til at klare sig i skolen eller senere på et job – og samtidig mindsker det risikoen for, at de kommer ud i kriminalitet og andet skidt. Derfor er de penge, som kommunen giver til sport og kultur i det hele taget, blandt de bedst anvendte kroner, fordi virkningen er så stor og positiv i forhold til beløbenes størrelse.
SOM BORGERE I ROSKILDE har vi grund til at være stolte, hver gang nogle af vore bysbørn klarer sig godt i en eller anden idrætsgren – og på alle andre måder.
Selv om vi kun er den 10. største by i landet, ligger vi nummer 6 med hensyn til omtale, viser en undersøgelse. Det bidrager de gode sportsfolk også til, så det er også til gavn for hele det lokale samfunds udvikling, når vi støtter og bakker dem op.
HVEM DER GIVER STØRST OG BEDST OMTALE indenfor sporten, kan derimod være svært at gøre op. For her taler vi ikke om raket-videnskab eller et regnestykke, hvor der er rigtige og forkerte svar. Derfor kan sådan en diskussion hurtigt komme til at minde om det gamle spørgsmål: Hvad er højst et tordenskrald eller Rundetårn?
Byrådets Kultur- og Idrætsudvalg har efter indstilling fra en arbejdsgruppe besluttet, at nu er det kun bordtennis og fodbold, der skal have elite-støtte fra kommunen, mens håndbolden mister disse penge. Selvfølgelig har det skabt diskussion, men jeg kan ikke se, at der er foregået noget ulovligt eller mistænkeligt.
Som et lille plaster på såretfik håndbolden så ved sportsfesten flere priser.
NÅR PENGENE ER BEGRÆNSEDE, kan det være fornuftigt ikke at sprede dem til for mange, hvis der skal være nogen virkning. Men det bliver jo i sidste ende altid en subjektiv vurdering, som de, der har truffet beslutningen på hel demokratisk vis, derefter må stå på mål for.
Personligt synes jeg, at f.eks. roklubben i mange år har skabt så store resultater – selv om de træner på Bagsværd Sø - at de i høj grad også kunne betegnes som lokal elite. Samtidig består Roskildes nuværende fodboldhold i 1. division mest af 'indvandrede fremmedarbejdere' fra København – og hvad så?
SPORTEN ER DEN STØRSTE MASSEBEVÆGELSE i kommunen, hvor klubberne samlet i Roskilde Idræts Union i alt har over 30.000 medlemmer. Til sammenligning er der omkring 20.000 i den lokale fagbevægelse, som er den næststørste, når LO-fagene suppleres af FTF-grupper som sygeplejersker, skolelærere og andre.
Derfor kan idrættens betydning i lokalsamfundet dårligt overvurderes, og selvfølgelig vil der altid være en diskussion, om det store område får nok penge, og om de fordeles rigtigt.
Under alle omstændigheder beviste den store fest med hele 500 fremmødte, at det er en meget stor og afgørende faktor med:
SPORT I POLITIK