Kunst for forstanden

Foto: Erling J. Pedersen Med sine tunge tremmedøre, jerngitre mellem etagerne og kolde, hvide lys lever Roskilde Arrest godt op til fordommene om et sted, hvor man holder mennesker indespærret. Umiddelbart er stedet goldt, sterilt og blottet for hygge, men så går det op for en, at der sidder en lille, rød kat ved foden af et gelænder og stirrer. Over den sidder en lille gruppe undulater og ved den modsatte væg, opdager man en sammenkrøbet gravhund og en lille fransk bulldog med stritører. Ingen bevæger sig, og et øjeblik føles det som om, man står i en western-agtigt duel mellem de tre arter. Spændingen holder dog ikke længe, for hurtigt går det op for en, at ingen af dyrene er virkelige. Hundene og katten er fotografier sat på stykker af træ, og undulaterne synes at bestå af papmache og ståltråd. De er del af et nyt kunst-initiativ, som arrestchef Michael Kaj Pihl Jensen har sat i værks. - Der blev for nyligt lavet en brugerundersøgelse indenfor kriminalforsorgen, der afslørede, at udearealerne her scorede bundkarakter. - Som opfølgning på undersøgelsen bestemte kriminalforsorgens direktør, at man skulle gøre noget ved de ting, der klarede sig dårligst, og så gik vi i gang, fortæller han.

Grund til at tænke

For at peppe arresthuset op kontaktede Michael Kaj Pihl Jensen Kunsthøjskolen i Holbæk, og to studerende tog imod udfordringen. Arrestchefen var glad for begge, så de to gik straks i gang med deres planer. Michael Kaj Pihl Jensen indrømmer, at man på grund af stort tidspres ikke nåede så langt, men til trods for det, er han tilfreds med det umiddelbare resultat af de unge kunstneres arbejde. - Jeg syntes, de studerendes forslag var gode, for de indeholder detaljer, der får folk til at standse op og tænke, når de opdager dem. - Når man først ser dyrere, tænker man ’Hvad i alverden…?’, og ude i gården fik vi lavet nogle malerier, hvor kunstneren brugte fremhævede streger, så det giver en lignende effekt.

Ingen automatisk anger

De indsatte tilbringer alt fra en enkelt dag til et år bag arresthusets låste døre, mens de venter på, at deres sag kommer igennem retssystemet. De fleste af dagens timer bruger de i celler på omkring otte kvadratmeter. For nogle kan en smule forandring af omgivelserne altså betyde meget i hverdagen. Arrestchefen slår et slag for, at kunsten skal være med til at sikre muligheder, der lader de indsattes tanker undslippe arresthusets mure. Michael Kaj Pihl Jensen forklarer også, at det er planen, at der skal mere kunst op i arresthuset, og at de indsatte skal være med til at lave det. Indsatsen er ikke kun målrettet at gøre arresten mere æstetisk. - Nu skal man jo ikke tro, at folk sidder i deres celler og angrer deres forbrydelser. - De skal have en mulighed for at opdage, at de kan andre ting end at være kriminelle, og der er dette projekt oplagt som en indgang, siger arrestchefen.

Respekt overfor frihed

Når man har med et arresthus at gøre, er man dog begrænset i sine udfoldelsesmuligheder. Dørene med de store låse, metaldetektorerne og de føromtalte tremmer lader sig ikke bare fjerne. Michael Kaj Pihl Jensen forklarer, at man udover de fysiske begrænsninger også har nogle psykiske faktorer, der spiller ind, når man indretter et arresthus. For eksempel mener han, at tingene ikke må blive for legesyge, da det kan underminere stedets autoritet i forhold til de indsatte, hvilket kan være farligt for personale. Med det i mente holder Michael Kaj Pihl Jensen også stærkt på, at man skal gøre alt, hvad der kan lade sig. - Nu er det næste skridt, at vi skal have dækket alle væggene i gårdområdet med kunst, siger arrestchefen og fortsætter: - Men jeg kan også godt forestille mig, at vi gør noget mere såsom at male dørene til cellerne i forskellige farver. hw@roskildeavis.dk