Tag med ned på havets bund
Fredericia Bibliotek inviterer til foredrag og fotoudstilling om de fantastiske væsner, som findes på havets bund. De tre biologer, Martin, Julius og Peter, har siden 2009 arbejdet på forskningsskibet Paamiut, hvor de foretager undersøgelser på den nordatlantiske kontinentalsokkel.
De vil give os et indblik i dybhavet som kun de færreste har set. Foredraget er tilpasset så alle – både store og små – og også folk med særlig interesse for undervandsfotografering - får masser af viden om de forskellige områder.
Samtidig har biblioteket en udstilling med Deep Sea Creatures of the North Atlantic, forkortet DESCNA. Det er billeder af en verden, der er ukendt for langt de fleste: nemlig den verden fyldt med fascinerende monstre, der befinder sig dybt nede i vandet.
Udstillingen kan ses på Fredericia Bibliotek til og med søndag den 15. februar.
Foredraget om dybhavet for børn, voksne og fotointeresserede er mandag den 9. februar klokken 16.30.