Fortsæt til indhold

Unge talenter giver koncert

Arkiv
Arkiv

Musikforeningen Lyt Aktivt arrangerer søndag kl.16.00 igen en Ung Talent koncert i Esbjerg Kulturskoles Koncertsal. Denne gang kan man høre de to unge musikere, Sofie Meyser, violin og Julie Brorsen Smidt, klaver. Duo azura kalder de sig, og de to veninder har kendt hinanden siden 2002 gennem Konservatoriets Pigekor i Esbjerg.

Deres musikalske samarbejde startede i 2006 på Orkesterhøjskolen i Holstebro, og de har lige siden spillet kammermusik i mange forskellige sammenhænge. Her kan blandt andet nævnes en række kirker i Esbjerg kommune, Konservatoriets Koncertsal og Musikkens Hus i Sønderho.
Til koncerten opføres J. Brahms: G-dur violinsonate, B. Bartok: Rumænske Folkedanse, og man vil også få en perlerække af mindre stykker for violin og klaver at høre. Desuden vil der også blive spillet soloværker, heriblandt af J. S. Bach og R. Schumann.