Vil du være nævning?
Arkiv
Nævninge og domsmænd, som samlet kaldes lægdommere, er udpeget for fire år ad gangen. Derfor er det nu tid til at melde sig, hvis man har lyst til at stå på den grundliste, som by- og landsretterne anvender, når de skal udpege lægdommere til strafferetssager.
Hvis man er interesseret i at blive lægdommer, ansøger man om at blive optaget, hvorefter man skal godkendes som egnet. Visse kriterier skal være opfyldt. Borgere i Aabenraa Kommune kan melde sig nu. Der er sidste frist 2. marts. Man kan læse mere om, hvad det indebærer at stå på grundlisten, og man kan tilmelde sig via kommunens hjemmeside aabenraa.dk – gå ind under Vores kommune / Frivillighed og medborgerskab.