Fortsæt til indhold

VVS Søberg tager selv hånd om uddannelsen

Søbergs lærlinge Academy: Salg, kommunikation og produktkendskab

Arkiv
Mette Henriksen

Fremtidens håndværkere skal kunne væsentlig mere, end de kan i dag - blandt andet skal de være bedre til at kommunikere og samarbejde bredt.
VVS Søberg i Hammelev har derfor lanceret VVS Søberg lærlinge Academy, som netop styrker husets egne lærlinge i salg, kommunikation og produktkendskab.
“Før var det nok, at være en dygtig håndværker. I dag ser det sådan ud, at du kan være landets bedste håndværker - formår du ikke at kommunikere med kunden, så bliver det aldrig rigtig godt,” fastslår Kent Nielsen fra Søberg Gruppen, der selv står for undervisningen på akademiet.
“Kunden ved ikke altid selv, hvad han har brug for - det er energiteknikernes opgave at fortælle ham det, fordi han kender mulighederne.”
Computeren, der her og nu giver adgang til at vise kunderne produkt og priser, er derfor et vigtigt redskab i processen på fuld højde med håndværkerens tekniske udstyr.
“Vi er selv gået i gang med at skærpe vore egne talenter, fordi vi på Erhvervsskolerne mangler nogle grundmoduler i bl.a. kommunikation. Lærlingene selv er vilde med det,” tilføjer Kent Nielsen, der har et vigtig budskab: “Lærlinge er en investering i fremtiden.”