Reddet af de hvide busser

BOG: 200 danske busser kørt af modige chauffører og andre frivillige deltog i slutningen af 2. verdenskrig i en af de største danske humanitære indsatser gennem tiden, da de gennem fem måneder transporterede mange tusinde fanger hjem fra de tyske kz-lejre.
Indsatsen er alment kendt som den svenske Bernadotteaktion, men i virkeligheden var initiativet altså dansk, og den er beskrevet i detaljer i Køgehistorikeren Hans Sode-Madsens nyreviderede bog "De Hvide Busser 1941-45", som netop er udkommet fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
Bogen er oprindelig fra 2005, men den er genudgivet i år i anledning af 70-året for redningsaktionen, og den har desuden gennemgået en kraftig revision, som blandt andet har givet plads til Hans Sode-Madsens personlige tilgang til emnet, efter at have vokset op med en far, der var fange i KZ-lejren Neuengamme og blev reddet hjem af de hvide busser hen mod krigens slutning.
- På den måde har det også været en personlig rejse for mig med den far, jeg havde, og det er blevet en langt mere personlig historie, fortæller Hans Sode-Madsen, som udover selve redningsaktionen også har beskæftiget sig med de ar på sjælen, som opholdene i KZ-lejrene gav fangerne, og som hang ved i livet efter krigen.
- Min far blev kørt lige fra Amager til en koncentrationslejr, og det har jo været sjælsrystende, siger Hans Sode-Madsen, der beretter om en barndom og ungdom, som i høj grad var præget af farens problemer.

Knugende tavshed

- Det ville være synd at sige, at der i mit barndomshjem herskede en afslappet og kærlig atmosfære. Hverdagen skiftede fuldstændig karakter, når min far kom hjem fra sit arbejde på Frederiksberg Politistation. Min mor og jeg vejrede som vejrhaner dagens stemning og humør. Med få undtagelser var den altid den samme. Døren til arbejdsværelset blev lukket og i hjemmet opstod en knugende tavshed. I barndommen og ungdommen var tavsheden og uvisheden de mest enerverende følger af livet med en tidligere kz-lejrfange. Senere i voksenalderen stødte en regulær livskrise til, lyder hans beskrivelse, som i øvrigt går igen fra en lang række andre familier.
- Forløbet er skræmmende ens for børnene, men indtil for nylig har arven efter kz-fædre og –mødre været omgærdet af tavshed. Al bekymring og medynk har af letforståelige årsager været rettet mod kz-ofret. At arven også gik videre til børn efter aktive modstandsfolk, chauffører, læger, sygeplejersker og andre direkte medvirkende ved redningen af kz-fangerne med De hvide Busser i 1945 er ny viden. Eller rettere gammel viden, der nu bringes for en dag, fortæller Hans Sode-Madsen.
- Man kan se, at de breve, han sendte til min mor fra lejren, er fulde af håb. Da han kom hjem kunne virkeligheden nok ikke leve op til forventningerne, og desuden var der ingen, der helt kunne fatte, hvad han og de andre havde oplevet. Rigtig mange gik på druk, og det gjorde min far også, fortæller historikeren, der har beskæftiget sig indgående med emnet og skrevet en række bøger med fokus på det mørke kapitel i Europas historie.

Stor dansk indsats

En af dem er altså beretningen om de hvide busser. Sigtet med bogen har blandt andet været at belyse det markante danske bidrag til afhentningerne, som ellers i historieskrivningen primært er blevet opfattet som en svensk indsats.
- Bernadotte udgav tidligt en bog, og dermed blev det hurtigt opfattet som et svensk foretagende, men i virkeligheden var det en dansk ide, fortæller Hans Sode-Madsen.
Danskerne kørte en række ture fra december 1944 til april 1945, og først i den sidste del af perioden kom svenskerne med, da i alt 17.500 fanger blevet reddet hjem.
Hans Sode-Madsen flyttede til Køge i 1975 og har boet her lige siden - og han fortæller, at han langt fra er færdig med at skrive om 2. verdenskrig og de mange mennesker, der ydede en ekstraordinær indsats for at hjælpe andre i de år.
- Jeg brænder for at kunne skrive om de mennesker, der lavede et fantastisk arbejde, uden at det er så kendt, fortæller historikeren, der også jævnligt holder foredrag om emnet.
Dertil kommer, at der også er en stor udstilling på vej om de hvide busser på Nationalmuseet. Den åbner i juni og kan ses resten af året.