Fortsæt til indhold

Sidste runde inden DM-kampene

Arkiv
Per Møller

VOLLEYBALL: Søndag spillede Team Køge Volley den næstsidste kamp i grundspillet i VolleyLigaen for damer.
På udebane tabte køgenserne med 0-3 til Holte IF efter en ganske lige forestilling. Holte IF vandt efter sætcifrene 27-25, 30-28 og 25-14.
Søndag den 22. februar kl. 15.00 spiller Team Køge Volley så den sidste kamp i grundspillet - på udebane mod rækkens nummer to, Lyngby Volley. Kampen spilles i Engelstruphallen i Lyngby.
Herefter kan holdet forberede sig til kvartfinalerne i de afgørende runder om Danmarksmesterskabet 2015.